mandag den 13. april 2015

Romantiske cheesecake tårne

Cheesecake tårne med hindbær og hvid chokolade


Disse lækre cheesecake tårne er totalt nemme at lave, og passer perfekt til en romantisk aften. Tårnene kan laves i god tid i forvejen. Tårnene kræver brug af madringe og lagkageplast. Har man ikke dette, kan den også sagtens laves som en normal cheesecake i en springform, så skal opskriften blot fordobles. 

2 cheesecake tårne 
  • 100 gram digestive kiks 
  • 50 gram smør 
  • 100 gram hvid chokolade (kan undlades)
  • 3 blade husblas 
  • 30 gram sukker
  • 200 gram flødeost (jeg bruge Philadelphia)
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 dl piskefløde 
  • Friske og frysetørret hindbær til pynt
  • Chokoladesovs 
Fremgangsmåde:
    • Start med at beklæde hver enkelt madring med lagkageplast op ad kanten, hele vejen rundt. Lagekageplasten kan fås i diverse kagebutikker og visse Kop og Kande forretninger. 
    • Smelt smøret i en gryde
    • Læg alle kiksene i en pose og knus dem til krummer. Det kan også gøres i en minihakker. 
    • Bland kiksene og den smeltet smør sammen i gryden, og lad det blive en ensartet masse. 
    • Pres kikseblandningen ned i bunden af madringe, så der former sig en bund på ca. 2-3 cm. Bliv ved med at tryk blandingen ned i bunden, indtil bunden bliver helt fast. 
    • Stil madringen på køl i 1-2 timer. 
    • Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.
    • Smelt chokoladen over vandbad og lad den stå, så den køler lidt af. 
    • Pisk nu flødeost og vaniljesukker sammen og tilsæt sukker lidt efter lidt. 
    • Når chokoladen er kølet af kommes den i blandingen med flødeost. 
    • Pisk til sidst piskefløden til flødeskum, og vend den forsigtigt i flødeosten. 
    • Læg det hele i en sprøjtepose, og fyld herefter madringene op med blandingen, oven på kiksebundene. 
    • Bank evt. madringene ned i køkkenbordet så eventuelle luftbobler udjævner sig selv. 
    • Stil cheesecake tårnene på køl i et par timer, indtil cheesecaken har sat sig. 
    • Når cheesecaken er blevet stiv kan madringen forsigtigt løftes op, og lagkageplasten kan forsigtigt drejes af. 
    • Pynt herefter tallerkenerne med chokoladesovs og stil cheesecake tårnet i midten. 
    • Læg et par hindbær på tallerkenen og pynt med fryssetørret hindbær på toppen af tårnet. 
    • Voila!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar