Cheesecake tårne med hindbær og hvid chokolade
Disse lækre cheesecake tårne er totalt nemme at lave, og passer perfekt til en romantisk aften. Tårnene kan laves i god tid i forvejen. Tårnene kræver brug af madringe og lagkageplast. Har man ikke dette, kan den også sagtens laves som en normal cheesecake i en springform, så skal opskriften blot fordobles.
2 cheesecake tårne
- 100 gram digestive kiks
- 50 gram smør
- 100 gram hvid chokolade (kan undlades)
- 3 blade husblas
- 30 gram sukker
- 200 gram flødeost (jeg bruge Philadelphia)
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 dl piskefløde
- Friske og frysetørret hindbær til pynt
- Chokoladesovs
Fremgangsmåde:
- Start med at beklæde hver enkelt madring med lagkageplast op ad kanten, hele vejen rundt. Lagekageplasten kan fås i diverse kagebutikker og visse Kop og Kande forretninger.
- Smelt smøret i en gryde
- Læg alle kiksene i en pose og knus dem til krummer. Det kan også gøres i en minihakker.
- Bland kiksene og den smeltet smør sammen i gryden, og lad det blive en ensartet masse.
- Pres kikseblandningen ned i bunden af madringe, så der former sig en bund på ca. 2-3 cm. Bliv ved med at tryk blandingen ned i bunden, indtil bunden bliver helt fast.
- Stil madringen på køl i 1-2 timer.
- Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.
- Smelt chokoladen over vandbad og lad den stå, så den køler lidt af.
- Pisk nu flødeost og vaniljesukker sammen og tilsæt sukker lidt efter lidt.
- Når chokoladen er kølet af kommes den i blandingen med flødeost.
- Pisk til sidst piskefløden til flødeskum, og vend den forsigtigt i flødeosten.
- Læg det hele i en sprøjtepose, og fyld herefter madringene op med blandingen, oven på kiksebundene.
- Bank evt. madringene ned i køkkenbordet så eventuelle luftbobler udjævner sig selv.
- Stil cheesecake tårnene på køl i et par timer, indtil cheesecaken har sat sig.
- Når cheesecaken er blevet stiv kan madringen forsigtigt løftes op, og lagkageplasten kan forsigtigt drejes af.
- Pynt herefter tallerkenerne med chokoladesovs og stil cheesecake tårnet i midten.
- Læg et par hindbær på tallerkenen og pynt med fryssetørret hindbær på toppen af tårnet.
- Voila!